I år afholder vi nytårsløb for 13. gang – og det bliver lige som det plejer :)
Alle kan deltage – gående, løbende, med og og uden hund, børn eller barnevogn. Der er en rute for gående på 3,5 km, og for løbere en rute på 5 km – se oversigtskort nederst på siden (klik på billedet for at se i fuld størrelse).
Vi starter og slutter på legepladsen – de gående kl. 10.30, og løberne kl. 10.45.
Begge ruter starter fra legepladsen og fortsætter ad Kærlighedsstien til Muslingevej. Herfra går det ad Muslingevej, videre ad Strandgyden, og så skilles ruterne.
De gående fortsætter rundt i industrisvinget, tilbage ad Strandgyden og videre ad Kragenæsvej til legepladsen.
De løbende fortsætter ad Strandvejen, drejer til højre ad Strand Allé, til venstre ad Mindelundsvej og tilbage til Strandvejen. Følg Strandvejen, Strandgyden, hold til højre mod Kragenæsvej og tilbage til legepladsen.
Efter løbet vil der være lidt at skåle i. Man er meget velkommen til at medbringe eget glas/bæger, så vi sparer på engangsservicet.
Vel mødt til alle!