Et medlemskab af Seden Strandby Grundejerforening er frivilligt. Det koster 200 kr pr. husstand pr. år, eller 100 kr for pensionister. Kontingentet for det kommende år indbetales inden generalforsamlingen i april.
Nye medlemmer: Sådan gør du
- Udfyld formularen herunder med navn, adresse og evt. email. Så ved vi, at du er kommet med :)
- Indbetal beløbet på vores foreningskonto 9570 12707762
eller via MobilePay på 12107
Husk også at angive navn og adresse ved betaling.
Kendte medlemmer
Indbetal beløbet på vores foreningskonto 9570 12707762 eller via MobilePay på 12107. I begge tilfælde skal du huske at angive navn og adresse.
Kontingentet styrker fællesskabet
Som medlem af Seden Strandby Grundejerforening er du med til at støtte lokale fællesskaber og aktiviteter. Grundejerforeningen afholder bla. Sankt Hans, strandrensning og efterårsfest, og støtter afholdelsen af nytårsløb, fastelavn, påske-æggejagt og andre lokale initiativer for børn og voksne.
Se mere om de konkrete aktiviteter her.
Desuden arbejder vi for at “varetage interesser af fælles art overfor myndigheder eller enkeltpersoner, samt vedligeholde fælles ejendom og formue” – i disse år handler det især om etablering af kystsikring af Seden Strandby.
Som medlem af grundejerforeningen har du desuden mulighed for at leje fest-udstyr til meget rimelige priser.
Mere information
Foreningens vedtægter og andre relevante dokumenter finder du i arkiv-sektionen.