Lørdag d. 21. maj holder vi forårsfest på grundejerforeningens plads og legepladsen.
- Fra kl. 15 er der aktiviteter på legepladsen, fx petanque og beach volley (ændringen i programmet skyldes forventning om kraftig vind, der besværliggør vandaktiviteter).
Man kan også bage snobrød, og købe kaffe og kage. - Vi tænder op i grillen på grundejerforeningens plads så den er klar kl. ca 18.
- Pak en madkurv, familien og dit gode humør – vi ses på lørdag.
Madkurv
Du skal ikke bare medbringe din egen mad, du skal også pakke hvad du ellers kan få brug for: Tallerkner, bestik, brødkniv, proptrækker, servietter osv :)
Øl og vand
Øl og vand kan købes på pladsen – så længe lager haves – og du kan betale med MobilePay. Hvis du ikke har MobilePay, kan du betale med kontanter, men tag småpenge med, for vi kan ikke love at vi har byttepenge.
Giv en hånd med
Vi slår teltet op fredag d. 20 kl. 17, og det skal tages ned igen søndag d. 22 kl. 11. Jo flere hænder, desto hurtigere går det.
Hvis du har lyst til at bidrage med en kage, lidt underholdning eller en sjov aktivitet, er du meget velkommen til at kontakte Ulla på 9393 0043, eller mail: ulla@sedenstrandby.dk
Al hjælp modtages med kyshånd!
Obs!
Arrangementet er for beboere i Seden Strandby.