Seden Strandby Grundejerforening

Søg
Close this search box.

Orientering vedr. Fjordens Dag 11 september 2016

Kære beboere i Seden Strandby!

Søndag d. 11. september er det igen tiden for afholdelse af Fjordens Dag. Konceptet er ændret lidt i forholde til de tidligere år, idet vi fra i år har valgt at koncentrere aktiviteterne omkring 4 lokaliteter i stedet for de hidtidige 11: Klintebjerg, Stige Ø, Seden Strandby, Boels Bro.

På Stige Ø vil fokus udelukkende være på sundhed (med masser af muligheder for at udfolde sig fysisk), medens de øvrige 3 aktivitetssteder dækker alle fire fokusområder: Sundhed – Kulturhistorie – Natur – Miljø.

I Seden Strandby byder vi både på glade gensyn og nye tiltag. Bl.a. vil historiker Kåre Johannessen komme med et muntert, historisk modeshow, børnene kan samle deres egen fuglekasse og klappe små nuttede kælegrise. Hele programmet for Fjordens Dag kan du se på www.fjordensdag.dk.

Også i år kommer der et program i jeres postkasse sammen med et par passérsedler. Hvis I lægger dem i bilers forruder er det nemmere for os. Håber ikke at det er en for stor ulempe for jer.

Har I brug for flere passérsedler, kan de afhentes hos os på pladsen fra lørdag kl 8.00. Formålet med sedlerne er, ikke at få flere biler i byen end der er til dagligt.

Afholdelsen af Fjordens Dag kan ikke undgå at give forstyrrelser og besvær for jer, men I har altid mødt de besøgende med et smil og mange hejste flag og det vil vi gerne sige jer tak for!

Vi håber på masser af solskin på dagen og glæder os til at se mange af jer på Fjordens Dag!

Venlig hilsen
Sven Erik Schmidt
Koordinator for Fjordens Dag
Havnegade 10
sesc@odense.dk
Mob: 2612 7837